Alkoholrådgivning

Ønsker du hjælp til at ændre dine alkoholvaner?


Et stort forbrug af alkohol er forbun­det med både øget sygelighed og øget dødelighed. Uanset hvilken type alkohol, du drikker, er der risiko for, at du skader dit helbred. Generelt tåler kvinder mindre mængder alkohol end mænd og skaderne opstår tidligere.


Hvis du eller en du kender oplever, at alkohol fylder lidt for meget i hverdagen, kan Sundhedsrådgivningen hjælpe dig med rådgivning og evt. behandling. 


Sundhedsrådgivningen kan hjælpe, hvis du ønsker hjælp til at ændre nuværende alkoholvaner med henblik på at opnå en sundere livsstil, der er med til at fremtidssikre din hverdag uden alkoholproblemer.


Du har mulighed for at være 100% anonym.


Vores behandling er primært målrettet dig, der drikker lidt mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men som endnu ikke er decideret afhængig og hvor alkoholforbruget ikke har medført alvorlige problemer i forhold til f.eks. familie eller job. 


Vores behandling bygger på værdier som ligeværdighed og respekt og tager udgangspunkt i en filosofi om, at ethvert menneske er unikt og har potentialet til at skabe resultater og vedvarende forandringer. Vores behandling skaber bevidsthed, ansvarlighed og ejerskab for egne løsninger. Vi kan tilbyde dig behandling i private, diskrete omgivelser.


Kontakt os helt uforpligtende.



Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol:


  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et

forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd

  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol,

hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

 

Børn og unge:

  • Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
  • Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Copyright © All Rights Reserved

Sundhedsrådgivningen  tilbyder kompetent evidensbaseret sundhedsrådgivning til  virksomheder og personer, der ønsker at opnå varige livsstilsændringer..